Filippafonden





Ellen Larsen som har været plejebarn hos Filippa Johansen
og hendes søster, har doneret ca. halvdelen af Åbyvej 8 i Hundstrup
til Hundstrup menighedsråd med det formål at oprette en fond,
som skal komme børn og unge i eller fra Hundstrup til gode.

Huset blev solgt og fondsbestyrelsen, som består af sognepræsten,
skolevejlederen, sundhedsplejersken og Ún repræsentant fra
Hundstrup menighedsråd, har været samlet og godkendt nedenstående fundats.

Legater kan gives efter ansøgning,
men bestyrelsen forbeholder sig ret til også at uddele uansøgt.

Ellen Larsen, et plejebarn hos filippa-æblets moder, Filippa Johannsen i Hundstrup, har doneret 330.000 kroner til fond HUNDSTRUP: Nu er der skabt endnu et minde om Filippa Johannsen, Hundstrup, som skabte filippaæblet

Filippa Johannsen og hendes søster fik et plejebarn, Ellen Larsen, som nu har doneret 328.328 kr., som Hundstrup Menighedsråd skal forvalte.

Helt som spæd kom Ellen Larsen i pleje hos søstrene, som havde indrettet et asyl i huset, hvor deres far, som var lærer, havde bygget.


Købte barndomshjem
I 1950?erne købte Ellen Larsen huset, og det var hendes tanke at flytte hertil, når hun var pensioneret. Men hun har kun benyttet førstesalen som feriebolig, resten har været udlejet.

Ellen Larsen, der nu er en meget gammel dame, bosat i i Ryomgård, henvendte sig til Hundstrup Menighed, som Filippa Johannsen i sin tid var medlem af, og det var Ellen Larsens plan, at huset skulle oprettes som et en slags asyl for enlige mødre som små børn. Men det modsatte provsten sig.

I den videre kontakt mellem Ellen larsen og menighedsrådet blev udfaldet, at menighedsrådet skulle sælge huset for hende. Det blev aftalt, at halvdelen af salgssummen, 328.328,13 kr. skulle doneres til en fond.

For at imødekomme Ellen Larsens ønsker, foreslog menighedsrådet, at der blev oprettet en fond, og Ellen Larsen udtrykte stor glæde over den fundats, som menighedsrådet havde fået udarbejdet, fortæller formanden for Hundstrup Menighedsråd, Niels Sinding.

Det er enlige eller trængende forældre, der kan modtage gaver fra fonden. Dertil kommer hjælp til uddannelse for børn og unge samt arrangementer for unge, alle selvfølgelig bosat i Hundstrup. Beløb fra fonden kan søges, men fondsbestyrelsen kan også selv vælge modtagere.

- På vores første møde har vi besluttet at støtte en teenagepige med et beløb til en ungdomsskoletur, siger Niels Sinding.

For netop at kunne finde egnede lokale modtagere fra fonden består bestyrelsen af skole- og ungdomsvejleder, sundhedsplejersken, sognepræsten og Ún fra menighedsrådet.

Inger Hager